Vores tilgange til begrebet bæredygtig udvikling
Hvorfor er det så vigtigt at have en energipolitik og hvorfor er det nødvendigt
at interessere sig for begrebet bæredygtig udvikling?
Vores tilgange til begrebet ”bæredygtig udvikling” er:
”En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden
at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare.”
Bæredygtig udvikling indeholder et krav om, at når vi former vore produktionsmåder,
indretter vores forbrug og når vi anlægger vore livsformer, gør vi dette under hensynstagen
til behovene hos:
- Os selv
- Fremtidige generationer
- Andre grupper af mennesker på kloden
- Naturen
Men for at vi kan foretage disse meget forskelligtrettede hensyn, er vi nødt til
at afbalancere og prioritere mellem hensynene; der er ikke uendelige ressourcer,
der sætter os i stand til at varetage alle hensyn på én gang. Dette betyder, at
vi har behov for nogle generelle retningslinjer, der sætter os i stand til at foretage
disse valg. Sådanne retningslinjer kan vi finde indenfor 5 forskellige tilgange
til den bæredygtige udvikling:
- Etisk
- Socialt
- Naturfilosofisk
- Økonomisk
- Retslig
”Bæredygtig udvikling handler om at skabe betingelser for det gode liv for os alle.”
Hvis vi ikke tænker over dette vil vi nu og i fremtiden blive stillet over for konsekvenser
som kan blive enorme. Vi har et fælles miljø problem.
Klimaudfordringen er en realitet FNs klimapanel forudser en temperatur forhøjelse
på 1,4 – 5,8 grader konsekvenserne kan blive enorme.
|